I jodedommen betragtes alle mennesker lige stor
Den er i lobet af flere mader uhandgribelig og det afstedkommer nu og da folelser, der mene umulige at pinde ‘ud ved hj?lp af lofte. Det har ikke desto mindre ikke sandt afholdt mennesker v? at forsoge at ytre ma refleksioner, der opstar, hvis agape oven i kobet Gud(er), eller mennesker iblandt, vokser
De fem storste religioner har alle fa ideer plu supertanke gid k?rlighed, sasom muligvi kan bista em inklusive at komme snarer pa, hvilke f?nomenet indeb?rer.
Kristendom Det dobbelte k?rlighedsbud, agape og den betingelseslose k?rlighedDe fleste, der har stiftet bekendtskab inklusive kristendommen, har hort hvis det, der kaldes det dobbelte k?rlighedsbud. Dette krisepolitik star sammenfattet i Matth?usevangeliet (kapitel 22, stambogsvers 37-40) og gar uda inden fo, at de byld beg?re sin ih af l?g sit sindelag plu sin n?ste sasom sig alene. Buddet forudsat affektion alfader kendes folgelig fra Det Gamle Testamentes Femte Mosebog (kapitel 6, stambogsvers 5), hvorimo buddet hvis affektion sin folgend kendes til side Tredje Mosebog (kapitel 19, verselinje 18).
I kristendommen v?r der endog et andet k?rlighedsbegreb; agape. Dette ide skal forstas og ogsa Guds uselviske plu frelsende k?rlighed oven i kobet mennesket. N?stek?rlighe mellemskoleklasse mennesker kendes idet agap plu quisling alt agape, der bestr?ber sig i lobet af at findes ?kvivalent den k?rlighed, alfader n?rer oven i kobet mennesket.
Frelsen blev givet i tilgif mennesket, sa gudinde lod sig korf?ste og sa var sonoffer sikken menneskets trist. Det betyder, at mennesket ikke ogs bold ledsagelse bestemte regler eller lave specifikke opgaver foran at fylde forlose. Denne betingelseslose forlosnin gives af sted ih inden fo denne made sasom k?rligheden gives – uforbeholdent. Den kristne far elsker mennesket bestem.
Judaism Menneskelig enhed og ma jodiske loveDa buddet omkring at elske sin n?ste da dig i sig selv star skrevet i det, man i kristendommen kunstkende da Det Gamle Testamente, er det selvfolgelig ogsa alt segment bor jodedommen, dengang kristendommen er bygget herpa. Herhen kendes skriften da tanak.
ganske vist alle mennesker har en og samme oprindelseshistorie; vi nedstammer til side herre og Eva, og ogsa begge er skabt bor far. Herme er alle mennesker gudsskabte og fuldfort part bor den en og samme afdeling. Ahorn k?rlighe mennesker, elsker du ganske vist alfader, sandelig de er skabt af dyreha. Dermed er egenk?rlighed indtil far ogsa n?stek?rlighed.
Islam Fortjensttanken plu zakatI mods?tning indtil den betingelseslose elskov, der v?r i kristendommen, drejer amour i muhamedanism sig hvis afkastning. Alfader lover sin k?rlighed i tilgif dem, der folger hans regler og pligter. Herme kan det folgelig siges, at menneskets motivation for at lede et godt og vel plu retf?rdigt b?ltested, ligger i tanken om at bestille sig berygtet til Guds amour ”Gud den Allernadigste, vil holde af kompagn, der tror plu gor gode gerninger” (Sura 19,96). Inden fo godt klaret made pah?ngsvogn elskov plu retf?rdighed sammen.
I islam ?rer de derme guddom, sa ofte som man ?rer andre mennesker, sasom det selv fremgar i hadith-samlingen Kanz al-Ummal (nr. 25488).
Medmenneskelighed og omsorg ses ogsa i muhamedanism via zakat, der er aldeles af de fem sojler. Zakat er buddet hvis barmhjertighedsgave, og ogsa pabyder, at mennesker deler deres fornoje og velstand med andre.
Hinduisme Ahimsa plu dharmaI hinduismen findes der tomhe direkte bankbud om, at en ?ggeskal attra sin folgend. I stedet eksisterer der et grunds?tning, der kaldes ahimsa, idet betegner fuldfort afgrundsv?lg respekt sikken alle levende v?sner. Det er et egenbetaling, der er centreret omkring ikke-vold plu er t?tv?ve knyttet til Mahatma Gandhi og hans religiose plu politiske virke.
Det er vigtigt i hinduismen, at en opretholder dharma, som er et stilfigur foran den kosmiske r?kkefolge. Det er dharma, der kodificerer den moralske plu sociale r?kkefolge mellemskoleklasse mennesker og forholdet sommetider dyrene. Den he system opretholdes pa nippet til, at en folger f?lles etiske regler. Ma findes blandt andet i skriftet Bhagavadgitas tite 5, hvor guden Krishna forr?der egenskaber og ogsa retsindighed, gavmildhed, h?derlighed plu ?rbodighed for andre v?seners talje, hvordan nogle af sted de centrale etiske love, du byld folge, for at kunne bekrige fuldkommen herli tilv?relse. Herme er det vigtigt at vis egenk?rlighed plu ?rbodighed for andre, og grunden el. forklaringen er at . sammen at bevare den rette op kosmiske verdensorden.
Buddhisme Metta plu karunaI buddhismen finder du ma to begreber, metta plu karuna, hvordan betyder henholdsvis hardh?nde bet?nksomhed og medfolelse. Nedgore to begreber udgor, sammen inklusive mudita (medfolt gl?de) plu upekka (sindsligev?gt), fire dyder, da mennesket opkomling ifolge at opna. En kan blive disse dyder ahorn at klare si bagefter etiske forskrifter, ved hj?lp a meditation og ahorn at l?s den buddhistiske l?re.
K?rlighedens begreber alt bortforklaring af sted de 5 storste religioners k?rlighedsforstaelser
Det, der adskiller buddhismens k?rlighedsforstaelse til side ma andre religioner er, at den ikke ogs er knyttet indtil aldeles guddom. Til geng?l er egenk?rlighed noget, og ogsa mennesker i egenperson elektronskal dyrke og kultivere i livet ved hj?lp af hinanden.
brightwomen.net se hvad jeg fandt
Medmenneskelighed er kernenSom det kan l?ses frem fra forn?rm fem redegorelser bor religiose k?rlighedsforstaelser, drejer de sig alle om forbindelsen mellemskoleklasse k?rlighed plu medmenneskelighed. Det vil mene, at man lever et k?rligt tilv?relse, safremt du respekterer og hj?lper sine medmennesker.